Baggrund: Interventioner med formål at reducere antallet af rygere bliver som regel opfattet som omkostningseffektive. Men eftersom udgifterne til interventionerne betales på forskud, mens gevinsten først viser sig i fremtiden, kan de umiddelbare økonomiske konsekvenser være en barriere for at implementere sådanne interventioner.

 

Formål: Formålet med undersøgelsen var at vurdere den langsigtede omkostningseffektivitet, såvel som de kortsigtede (10 år) økonomiske følgevirkninger af rygestopprogrammer og et rygeforbud på offentlige steder.

 

Metode: I analyserne blev der udviklet en populationsbaseret Markov-model. Modellen over rygestopprogrammet var baseret på data fra Rygestopbasen, mens rygeforbudsmodellen var baseret på estimater af effekter fundet i litteraturen.

 

Resultater: I et folkesundhedsperspektiv har rygeforbud det største potentiale sammenlignet med effekten af rygestopprogrammer. Resultaterne viser dog også, at rygestopprogrammer er omkostningseffektive og øger levetiden. 
Ved et offentligt rygeforbud udgør omkostningerne per vundet leveår 40.645 til 64.462 DKK. Disse resultater er konservativt sat, eftersom de ikke indeholder besparelse i udgifter til sundhedsvæsenet i forbindelse med nedsat passiv rygning.